Hjem

“Når Anne-Mette synger, er det med hele hendes sjæl.”
– Sissel Kyrkjebø

Tak fordi du har fundet mig. Altså virkelig tak.

Mit speciale er at synge a cappella – altså sang uden akkompagnement. Jeg vil gøre mit ypperste for at synge med hele min sjæl og hele mit hjerte til netop dit arrangement. Uanset, om du ønsker sang til bryllup, rund fødselsdag, begravelse, konfirmation eller anden livsbegivenhed, som fortjener en smuk sang.

Min erfaring spænder bredt. Siden 2004 har jeg sunget til hundredevis af arrangementer, der spænder fra de mest intime bryllupper med få deltager over store slotsbryllupsfester til firmareceptioner, arrangementer på plejehjem, teambuilding i Mønsted Kalkgruber og de mest hjerteskærende begravelser af både unge og gamle. Jeg medvirker desuden som solist for Viborg Concert Band, har synge med Viborg Big Band og naturligvis bliver jeg nødt til at nævne min duet med Sissel Kyrkjebø i Vibocold Arena i december 2018. Hver eneste gang gør mig umage med at gøre modtageren af min sang den største ære, og jeg tilpasser altid min stemme til netop denne lejlighed og dette sted.

Du kan også se mere på eventzonen.dk/sanggaven, hvor der ligger lydklip mm. Siden her udbygges med lydklip, små filmstykker, billeder og historier, så kig ind engang i mellem. Du kan også finde mig på instagram, hvor jeg blandt andet viser og fortæller om mit liv med sang. Søg på mit navn eller annemettesohninsta.

Jeg glæder mig til at synge for dig – eller måske nærmere at synge for den, du tiltænker en sang. I tidernes løb har jeg sunget alt fra Metallica over Birthe Kjær til Shania Twain. Giv mig en udfordring, og lad mig synge præcis den sang, som har betydning for dig.

Kærlig hilsen,

Anne-Mette Sohn Jensen
Liseborg Bakke 23
8800 Viborg
Tlf. 20421045
Mail: mail@sanggaven.dk