Forfatter: Anne-Mette

Tre tætte knus på én uge!

af Ingen kommentarer

Jeg har fået tætte knus i denne uge af tre fremmede damer på den gode side af 75 år. Men af forskellige årsager. Faktisk har det været en meget intens uge, hvad sang og følelser angår, og som den følsomme og sensitive sjæl jeg er, tager jeg det ind og bærer det med mig videre i livet. På godt og ondt. 

For at starte tidskronologisk bagfra, så sang jeg i går, lørdag til et smukt bryllup i det nordjyske. Gommens mor havde bestilt mig til at synge en sang for brudeparret i kirken. Bruden var gudesmuk og gommen strålede. Præcis som det skal være. Læs videre

Den dag, jeg mødte Sissel…

af Ingen kommentarer

Kender du det? At vågne en morgen med bevidstheden om, at du skal møde et af dine allerstørste idoler i verden? Nå ikke, men så læs trygt videre, for så vil jeg give dig et indblik i, hvordan det har været for mig i dag, tirsdag den 30. oktober 2018, hvor jeg vågnede med udsigt til at møde et af mine allerstørste idoler, Sissel Kyrkjebø. Og ikke bare møde hende, men faktisk synge sammen med hende. Dagen i dag vil for altid vil være en helt særlig tirsdag. Læs videre

En usædvanligt vielse fyldt med stor kærlighed

af En kommentar

I foråret blev jeg ringet op af en kvinde, som ønskede at hyre mig til et bryllup. Det var der ikke noget usædvanligt i, men da hun begyndte at forklare sit ærinde, spidsede jeg alligevel ører. Kvinden ringede på vegne af sin søn, som skulle giftes. Han ville fri til kæresten om formiddagen en lørdag i juli, og så skulle vielsen finde sted samme dag kl.13. Alt ville være tilrettelagt, klart og bruden skulle sådan set bare sige ja på det rigtige tidspunkt. Altså et surprisebryllup – for bruden! Læs videre

En blomstrende orkidé

af Ingen kommentarer

For en del år siden sang jeg til en bisættelse for en kvinde, som jeg kendte. Jeg havde passet hendes lille søde dreng i den vuggestue, hvor jeg arbejdede. Vi faldt hurtigt i snak, og det viste sig, at det var en slags cirkel, der blev sluttet med vores bekendtskab. Min mand havde haft hendes far til fodboldtræner, havde spillet vist nok med både hendes storebror og hendes mand, og han havde selv været træner for hende da hun var ungdomsspiller.

Allerede da jeg lærte hende at kende, var hendes mand syg af kræft. Jeg snakkede med hende om det. Hun var meget åben, men jeg fornemmede alligevel, at hun satte pris på, at jeg spurgte hvordan de havde det allesammen. Ud over den lille dreng, som var i vuggestuen, havde de endnu en dreng, som var et par år ældre eller tre.  Læs videre